Oversigt

Forside til Omvendelse.dk

Hvad er synd? 

Findes der et helvede? 

Hvem er Gud i følge Bibelen? 

Jeg har da ikke brug for Jesus 

Hvad siger bibelen om kirken?

De falske apostle 

Kristne videoer

 

Jeg har da ikke brug for Jesus

 

Ofte siger folk, at de ikke har brug for Jesus

Deres begrundelse er, at de har et godt liv, de er lykkelige, de har et spændende job, en god kæreste eller ægtefælle og så videre. Og ja, det er sandt, man kan sagtens have et fedt liv her på jorden uden at være kristen.

Men dit problem er, at du engang skal dø. Ingen kan overvinde døden, den kommer til os alle på et eller andet tidspunkt. Ti ud af ti mennesker dør, og derfor skal også du dø engang.

Der findes kun to steder, vi kan komme hen, når vi dør. Det ene sted er i Himlen, og der er godt at være. Det andet sted er i Helvede, og det er et forfærdeligt sted at være. Det er faktisk det mest forfærdelige sted at være overhovedet. Hvordan der er i Helvede, kan du læse på siden Findes der et Helvede (gøres blå).

”Ja ja”, tænker du måske, ”men hvorfor i alverden skulle jeg dog komme i Helvede. Jeg er jo et godt menneske”. Svaret er, at du står skyldig overfor Gud.

"for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud" (Rom.3.23)

 det vil sige, at også du har syndet og fortjener derfor evig dom.

”Jamen jeg tror ikke, at en kærlig Gud kan finde på at sende folk til et så forfærdeligt sted”.

Det er meget forståeligt for sandheden er, at Gud heller ikke ønsker at sende nogle mennesker til Helvede. Derfor har han sørget for, at der er en mulighed for at undslippe den kommende dom. Den mulighed heder omvendelse og tro på Jesus. Men for dem, der vælger deres eget liv og ikke omvender sig, er der kun evig straf, der venter.

Men hvorfor skal Helvede være så forfærdeligt?

Det er et godt spørgsmål. Sagen er den, at vi i dette liv lever i en verden, hvor vi både ser velsignelsen og forbandelsen. Der er masser af gode ting i denne verden. Solen skinner, og det regner, så vi kan nyde livet og få god mad at spise. Vi får børn og glæder os over dem. Der er meget at glæde sig over. Disse er gaver, som vi har fået fra Skaberen selv, nemlig Gud.

Men vi ser også forbandelsen. Sygdom som kræft, aids og malaria. Jordskælv, flodbølger og orkaner. Krig, mord, slaveri og anden misbrug af mennesker.

I denne verden er begge dele til stede. På den anden side af døden findes der kun to verdener. Den ene har kun velsignelsen, mens den anden kun har forbandelsen. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvilken verden vi vil være en del af i evigheden.

Din opgave

Det er din opgave i dette liv at finde ud af, om du elsker mørket, det vil sige synden så meget, at du hellere vil leve et syndigt liv og betale for det med din sjæl. Eller om du vil vælge Jesus og fravælge et syndigt liv og derved undgå den evige fortabelse. Der er gråd og tænderskæren i Helvede ifølge Jesus selv ( Matt 22.13). Det betyder med andre ord, at dem, der er endt der, fortryder det bitterligt. Tag derfor imod dette råd, hvis du vil: Træf et valg om, hvem du vil leve for - dig selv eller Jesus. Hvis du vælger Jesus, er det et valg, som du ikke vil fortryde i evigheden.

Husk at tjekke den kristne quiz ud her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omvendelse.dk © 2007 • info@omvendelse.dk

Opdateret d. 15.8.2007